Ny forskning kan nu tilsyneladende påvise fødevareintolerance som forskellig fra fødevareallergi via en blodprøve. Det er dog endnu ikke anerkendt i Danmark og man skal derfor betale, for at få taget testen i udlandet. Jeg har fået lavet denne test i Tyskland da jeg i mange år har døjet med colitis og irritabel tyktarm (colon irritable) og ikke kommer nogle vegne i det offentlige sundhedssystem.
Hvorfor en fødevareintolerance test?
Efter mange år ind og ud af sundhedssystemet og privathospitaler er jeg kureret/vokset fra lymfocytær colitis men døjer stadig med mange mavesmerter- og gener. Jeg er et af de der håbløse tilfælde der er blevet opgivet af det offentlige sundhedsvæsen med diagnosen “irritabel tyktarm” – med andre ord: uafklaret tilstand.
Eftersom jeg nægter at leve mit liv med mavesmerter og kronisk træthed, har jeg kastet mig ud i en række eksperimenter i et forsøg på, at komme maveproblemerne til livs. Jeg har bl.a. prøvet FODMAP diæten i samarbejde med Herlev Hospital, men denne diæt resulterede desværre kun i minimale forbedringer i mit tilfælde, på trods af at omkring 70% oplever en væsentlig forbedring.
Jeg har tidligere ad flere omgange fået testet både gluten- og laktoseallergi, som begge var negative, men da min studieveninde fortalte mig, at der er forskel på allergi og intollerans fik jeg nyt håb. Hun havde nemlig fået lavet en fødevareintolerance test, som viste at hun har fire intolerancer og oplevede en væsentlig forbedring, da hun undgik disse fødevarer.
Forskellen på fødevareallergi og fødevareintolerans
Efter en større omgang research lærte jeg, at folk med fødevareallergi reagerer med det samme på ikke-tålte fødevarer, hvor folk med fødevareintolerans kan reagere op til tre dage efter, de har spist fødevaren. De antistoffer, der dannes i blodet, er nemlig forskelligt i tilfælde af allergi og fødevareintollerance.
I Danmark tester det offentlige sundhedssystem kun for fødevareallergi (IgE antistoffer) og ikke fødevareintolerans (IgG antistoffer).
Fødevareintolerance test via ImuPro
Derfor har jeg fået taget en fødevareintollerance test i Tyskland via ImuPro, som laver laboratorieanalyser om fødevareoverfølsomhed. Man kan få testet forskellige antal fødevarer til forskellige prisniveauer. Jeg valgte den største test med 300 fødevarer. Det resulterede i et fænomentalt antal fødevarer, nemlig 53, som jeg ikke kan tåle i forskellig grad. Dette er tilsyneladende meget unormalt og konklusionen blev, at jeg burde få lavet yderligere undersøgelser.
Det menes, at man ved at undgå disse fødevarer i længere perioder, kan man komme til at tåle dem igen og senere spise normalt. De gen-indføres i kosten langsomt hvor man holder øje med eventuelle reaktioner.
Her er et eksempel på den oversigt, man modtager fra ImuPro (med mine resultater):
Som kan ses på mine resultater reagerer jeg kraftigst på mælkeprodukter og melprodukter på trods af, at jeg har fået testet laktoseallergi og glutenallergi flere gange. Det er altså disse fødevarer, min mave har allerstørst problemer med og som jeg skal undgå i længst tid.
Udover at få tilsendt en grundig oversigt og forklaring på de fødevarer, man ikke kan tåle, modtager man også en række opskrifter og diæter, som passer til ens behov. Denne undersøgelse har hjulpet mig videre: jeg afprøver nu en streng diæt i 14 dage i samarbejde med en klinisk diætist baseret på denne fødevareintollerance test og glæder mig til at se, om det giver resultater!